Forskningskommunikation

Definitioner

Forskningsformidling betyder som regel at gøre videnskabelige rapporter og artikler tilgængelige for et bredere publikum, dels via en sproglig/journalistisk bearbejdning, dels via øget tilgængelighed, fx via nettet. Denne formidling bør styrkes, mener bl.a. eksperter og politikere, og derfor har man bl.a. haft ”Tænketanken vedr. Forståelse for Forskning”, som i 2004 nedkom med en rapport. (Se siden om dette).

Men forskningskommunikation er en parallel til det man gør i erhvervslivet: En forskergruppe/et institut tilstræber at indarbejde kommunikationen lige fra starten, analysere interessenter, udarbejde strategi, planlægge kommunikationskanaler, osv. Produktion af viden i stedet for fysiske varer.

I store dele af erhvervslivet beskæftiger man sig med kommunikationen i samtlige faser og mellem alle relevante interessenter, og man arbejder fx med image, interessent-relationer og økonomi.

Forskningskommunikation er ideelt set en integreret del af forskningen, og det kommunikationsfaglige aspekt fungerer således i samtlige faser og ikke kun ifm offentliggørelse af forskningens resultater. Den omfatter meget mere end den (masse)kommunikation, man fx har beskæftiget sig med i videnskabsministerens ”Tænketank vedrørende forståelse for forskning”.

Det vil således være praktisk at definere de to arbejdsprocesser sådan:
1. Forskningskommunikation (FK): Varetagelse af kommunikation med relevante interessenter gennem hele forskningsprocessen, herunder bl.a:
2. Forskningsformidling (FF): Formidling til diverse målgrupper af forskningens (del)resultater.

Reklamer
TrackBack URI

Blog på WordPress.com.

%d bloggers like this: