Paradoks

Jeg har fra mange sider fået bekræftet, at der er behov for både udvikling og videndeling vedr. forskningskommunikation. Så jeg undrer mig stadig over, at der ikke kommer mere gang i debatten her på bloggen. Jeg må vist promovere den mere grundigt

Forskernes udfordring

Det er ikke altid let at forklare en forsker, hvad kommunikation er for en størrelse – og hvad den kan bruges til. Forskere kommunikerer jo på livet løs – de går til møder, konferencer og undervisning, de bliver interviewet til medierne, og de sender emails og søger information på nettet. Så hvad skal de med “mere” kommunikation?

Som jeg ser det, adskiller forskningsmiljøerne sig ikke fra erhvervslivet – de har det samme behov for professionel og integreret kommunikation. Men deres referencerammer er ikke de samme, de har ikke det samme fokus på image og bundlinie, og de vokser ud af en tradition, som kun rummer én væsentlig faglighed, nemlig det at være uddannet som fx sociologer. Derfor kan det være svært at forestille/omstille sig til en organisation, hvor flere fagligheder er nødvendige for produktionen af viden.

Arbejdsformen og kulturen har desuden hidtil rettet sig mod at tilfredsstille nogle få “interne” interessenter (videnskabelige tidsskrifter, fakultetet, ministeriet, etc) mens fx offentligheden og erhvervslivet er kommet i anden række. De senere år er der imidlertid kommet fokus på forskningsformidling – med den begrundelse, at forskerne udadtil bør vise, hvad de laver og hvorfor det er nyttigt for samfundet. Det er i sig selv en positiv tendens, så længe det ikke ender med halsløs popularisering og medie-rytteri.

Men det er langt fra nok, når man tænker på, at forskningen fremover kommer til at fungere på andre og mere forretningsmæssige vilkår. Pengene skal i stigende grad ikke kun findes på finansloven, men også hos eksterne kilder. Inden for visse (teknologiske) sektorer har man længe fungeret mere kommercielt, men gælder det fx samfundsvidenskab og humaniora, er man meget mindre bevidst om sammenhængen mellem økonomi og kommunikation.

Derfor må debatten om forskningsformidling udvides til også at omfatte egentlig forskningskommunikation, som kan motivere forskningsmiljøerne til at investere i en integreret kommunikationsindsats, som kan skabe og vedligeholde nogle gode relationer til alle de interessenter, der har betydning for forskningen.

I modsat fald vil mange forskningsmiljøer inden længe havne i den situation, mange virksomheder befandt sig i for 25 år siden, hvor en ureflekteret holdning til kommunikation blev skæbnesvanger for omdømme og økonomi.

3 spørgsmål til debat

For at åbne ballet vil jeg her stille nogle af de spørgsmål, jeg selv er rendt ind i:

Har du et konkret eksempel på, at man i et forskningsprojekt har forsøgt at tænke kommunikationen ind på samme måde som i erhvervslivet? Det kunne typisk være at lave en interessentanalyse, der klarlægger hvilke relationer, som er vigtigst at pleje, hvis forskningen skal have de bedst mulige betingelser. Det kan få stor betydning, hvis man fx undervejs i et længere forløb skal rekruttere flere deltagere, skaffe flere midler, finde samarbejdspartnere til en ny fase, etc.

Har du eksempler på, at kæden hoppede af i et forskningsprojekt, fordi man manglede goodwill hos én eller flere interessenter? Fx branche-folk, offentlige myndigheder, lokalbefolkning eller samarbejdspartnere.

Hvordan skaber man forståelse i forskermiljøet for, at kommunikation er et relevant og nyttigt værktøj – og at det er andet og mere end formidling via massemedier og tidsskrifter?

Velkommen!

Jeg har startet denne blog om forskningskommunikation, fordi jeg synes området fortjener større opmærksomhed. Jeg arbejder selv inden for feltet, men er på ingen måde en autoritet på området.

Det er tilsyneladende svært at finde konkrete dokumenterede eksempler fra forskningsmiljøer, hvor man har integreret kommunikationen i selve forskningsprocessen. Debatten om emnet er som regel fokuseret på (énvejs)formidling til nogle få interessenter via massemedier og tidsskrifter, hvorimod denne blog tager udgangspunkt i den forståelse af kommunikation, man anvender i store dele af erhvervslivet (se siden “Definitioner”).

Eksemplerne eksisterer utvivlsomt, og det er mit håb, at nogle af dem vil dukke op her i den kommende tid.

Formålet med bloggen er at skabe bevidsthed og fremme videndelingen vedr. forskningskommunikation på universiteter og andre forskningsenheder. Bloggen skal opsamle erfaringer, kortlægge ressourcer og fremlægge synspunkter mhp at kvalificere feltet.

Hvis du selv arbejder med forskningskommunikation, så hold sig ikke tilbage: Kom ud af busken med erfaringer, spørgsmål, ideer, referencer eller meninger. Ordet er frit.

Venlig hilsen
Jesper Odde Madsen