For at åbne ballet vil jeg her stille nogle af de spørgsmål, jeg selv er rendt ind i:
Har du et konkret eksempel på, at man i et forskningsprojekt har forsøgt at tænke kommunikationen ind på samme måde som i erhvervslivet? Det kunne typisk være at lave en interessentanalyse, der klarlægger hvilke relationer, som er vigtigst at pleje, hvis forskningen skal have de bedst mulige betingelser. Det kan få stor betydning, hvis man fx undervejs i et længere forløb skal rekruttere flere deltagere, skaffe flere midler, finde samarbejdspartnere til en ny fase, etc.
Har du eksempler på, at kæden hoppede af i et forskningsprojekt, fordi man manglede goodwill hos én eller flere interessenter? Fx branche-folk, offentlige myndigheder, lokalbefolkning eller samarbejdspartnere.
Hvordan skaber man forståelse i forskermiljøet for, at kommunikation er et relevant og nyttigt værktøj – og at det er andet og mere end formidling via massemedier og tidsskrifter?
[...] bedst blogger-stil lægges der op til spørgsmål og debat allerede i andet indlæg, bla. efterspørges konkrete eksempler på forskningsprojekter hvor man har forsøgt at tænke [...]
Pingback af Overskrifts underskrift » Nye Blogs: Forskningskommunikation — tirsdag, 21 august 2007 @ 16:38
Kære Jesper
Tak for dine spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare på ud fra mine erfaringer fra egen forskning og fra hvad jeg kender fra andre.
Kommunikation er tænkt ind i alles forskningsprojekter. Alle forskere, jeg kender til, vil formidle deres resultater både efter og under deres forskning. Jeg har f.eks. selv et lille projekt med at forske i hvorledes managementudvikling har foregået i en multinational koncern, og her formidler jeg på livet løs. F.eks. skriver jeg lige nu et paper til en international konference, hvor jeg skal præsentere mine tanker. Det er en god udviklingsproces at skrive et sådanne papir, og på den konference hvor jeg præsenterer papiret, vil jeg få kommentarer og råd fra andre eksperter på området. Jeg skriver undertiden også artikler i tidsskrifter henvendt til forskerkolleger, men det er en længerevarende proces. Jeg tror, at alle forskere er klar over, at kommunikation er et relevant og nyttigt værktøj.
Om to måneder vil min bog om managementudvikling blive udgivet, som alle vil kunne købe i en boghandel. Journalister vil kunne skrive om den, men det gør de ikke, i lighed med 99 % af danske forskeres bøger; kun 1 % synes de er sjovt med en journalistisk vinkel.
Men danske forskeres mulighed for at kommunikere bliver kraftigt reduceret i disse år. Antallet af danske tidsskrifter bliver kraftigt reduceret. Blandt andet har regeringen afskaffet et portotilskud, som danske udgivelser har haft siden 16-1700-tallet med bladdød til følge. Samtidig er regeringen ved at indføre regler for, at forskningsinstitutioner kun får ekstra tilskud ved at publicere i bestemte (næsten altid udenlandske) tidsskrifter. Herved får vi forskere at vide, at vi ikke må bruge kræfter på at publicere i danske udgivelser, som nok hører til den kommunikation, du efterlyser.
Tak fordi du rejser debatten. Politikken for forskningskommunikation er nemlig meget kompliceret, som det bl.a. fremgår af http://www.videnssamfundet.dk hvor nogle af disse forhold bringes frem.
mange hilsener
Jørgen Burchardt
Comment af Jørgen Burchardt — onsdag, 22 august 2007 @ 8:54